Chancerig deler mellem Norwich og West Ham
Foto: Polfoto
Premier League

Chancerig deler mellem Norwich og West Ham

Norwich var foran 2-0, men måtte nøjes med 2-2 imod West Ham i en kamp med en meget underholdende 2. halvleg.

Det var top mod bund til en af lørdagens kl. 16-kampe, hvor Norwich hjemme tog imod West Ham, der kunne drage nytte af Manchester Uniteds pointtab mod Sunderland. Sådan skulle det dog ikke gå.

Kampen startede stille ud, og det var kun et par halve chancer, det blev til i første halvleg.

I 2. halvleg kom der dog hurtigt mere gang i den. Norwich fik den største mulighed i kampen efter en håndfuld minutter med en 2 mod 1 situation, men den løb ud i sandet, og publikum sukkede.

Målet skulle dog komme kort tid efter. Robbie Brady snuppede bolden fra Antonio, tog et træk ind i banen og knaldede bolden ind via overliggeren til 1-0. Flot mål. 

Og Norwich fik 10 minutter senere endnu et mål, da Wes Hoolahan let kunne skyde en bold i mål efter et afrettet skud af Naismith.

West ham ville dog også være med, og efter en god aktion af Moses lavede Payet en nem scoring til 2-1. 2 minutter senere bankede Noble da også West Ham på 2-2.

Der var masser af chancer til specielt West Ham, men de fik ikke bolden over stregen og kampen endte 2-2.

Andetsteds kunne Bournemouth ikke revanchere sidste rundes nederlag mod Arsenal, og oprykkerne tabte for anden runde i træk 1-3 mod Stoke. Nyindkøbet Imbula scorede et flot mål.