2016-01-24 15:03
Foto: Matt Dunham/Polfoto

Der er snart ikke den træner, der ikke er blevet kædet sammen med det til sommer ledige trænersæde på Stamford Bridge.

I går var det Massimiliano Allegri og Ronald Koemand, der blev sat i forbindelse med det trænersæde, som Guus Hiddink til sommer forlader på Stamford Bridge, og i dag er det to helt nye. 

Didier Deschamps er en af søndagens to varme trænernavne til at blive rygtet som Jose Mourinhos afløser hos Chelsea, men ifølge Sunday Mirror får han yderligere konkurrence for en i forvejen etableret Premier League-manager, nemlig Stokes Mark Hughes. 

Begge er tidligere topspillere, og mens Deschamps er landstræner for Frankrig, så er den walisiske Mark Hughes, der havde stortid som aktivspiller i Manchester United, FC Barcelona, Bayern München og netop Chelsea, træner for Stoke, hvortil han er kommet efter ophold i Queens Park Rangers, Fulham, Manchester City og Blackburn Rovers. 

Tidligere er også Pep Guardiola og Laurent Blanc også blevet kædet sammen med det eftertragtede job - blot for at nævne nogle få. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?