Chelsea måtte nøjes med 1-1 mod Southampton
Illustration
Premier League

Chelsea måtte nøjes med 1-1 mod Southampton

Southampton tog tidligt føringen mod Chelsea, men førerholdet i Premier League nåede kun at udligne til 1-1 på trods af et massivt spilovertag.

Ronald Koemans Southampton-mandskab var søndag værter hjemme på St. Marys med besøg fra Chelsea, og det opgør fik hvert hold ét point ud af. 1-1 sluttede kampen efter mål af Mané og Hazard.

Efter et kvarters spil fik Southamptons Sadio Mané efter lidt spil frem og tilbage på midtbanen bolden med sit i et frit løb ned mod Chelsea-buret, og den senegalisiske angriber lagde flot bolden henover en fremadstormende Thibaut Courtois. 1-0 til Southampton.

Chelsea indledte herefter et voldsomt pres - dog uden at komme frem til de helt store chancer, men alligevel fik Premier League-førerholdet etableret et pres ned mod Fraser Forster, og kort før pausen kom så udligningen. Velspillende Eden Hazard blev sendt afsted i dybden, og den stærke belgier snød med to gange skudfinte sig igennem Southampton-feltet, hvor han med et velplaceret skud passerede Forster til 1-1.

I anden halvleg fortsatte Chelsea dominansen, og da Morgan Schneiderlin kort før slutfløjt blev vist et rødt kort blev afslutningen på kampen et regulært stormløb mod Southampton-målet - uden at det dog gav kontant afkast i form af et matchvindende mål. Chelsea-spillerne formåede ikke at komme frem til de helt store muligheder på trods af masser af boldbesiddelse og indlæg til angriberne, og derfor sluttede kampen 1-1.

Med et point til hver fører Chelsea nu Premier League med fire point ned til Manchester City, mens Southampton holder fast i fjerdepladsen.