Chelsea og Stoke delte på Stamford Bridge
Foto: Polfoto
Premier League

Chelsea og Stoke delte på Stamford Bridge

Chelsea og Stoke spillede 1-1 på Stamford Bridge, hvor Bertrand Traoré og Mame Biram Diouf scorede kampens mål.

Guus Hiddink havde valgt at give unge Bertrand Traoré chancen fra start som frontangriber for Chelsea, og det skulle vise sig at være en fornuftig idé. Afrikaneren bankede første halvlegs eneste mål ind seks minutter før pausen, da han fra kanten af feltet udplacerede Jack Butland.

Stoke havde ellers været godt med i første halvleg, hvor specielt Mame Biram Diouf havde et par store muligheder for at score. Chelsea viste i perioder udmærket spil, men rigtig farlige var The Blues ikke, men Traorés flotte mål gav dem en føring med ned til pausen.

I anden halvleg overtog Stoke mere af spillet, og Chelsea stillede sig tilbage på banen i håb om at kunne forsvare kampen hjem. Det er sjældent gået godt i denne sæson, og for femte ligakamp i måtte The Blues også indkassere.

Mame Biram Diouf stod på det helt rette sted, da Thibaut Courtois ikke fik bokset en bold langt nok væk, og Stoke-angriberen kunne score i tomt nemt.

Stoke forsøgte med et pres til sidst, og Bojan havde blandt andre en fin chance, men det blev ved 1-1, som også må siges at være et fair resultat.

Andetsteds spillede Newcastle mod Bournemouth, og her vandt udeholdet 3-1. Steven Taylor lavede selvmål i første halvleg, mens Joshua King øgede føringen i anden halvleg, hvor også Ayoze Perez fik scoret, inden Charlie Daniels fik lukket kampen til sidst.