Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea præsenterer Alvaro Morata

Alvaro Morata er nu officielt ny spiller i Chelsea.

Det har været en offentlig kendt hemmelig de seneste dage, at Alvaro Morata skifter til Chelsea, og nu har klubben på sin egen hjemmeside bekræftet købet af den spanske angriber.

Dermed forlader Morata Real Madrid og tager til England, hvor han får en femårig kontrakt med mestrene. Faktisk har Morata allerede taget afsked med Spanien, da han nu er på vej til træningsturen i Asien.

- Jeg er så glad for at være her. Det er en fantastisk følelse at være en del af denne store klub. Jeg vil arbejde hårdt, score så mange mål, jeg kan, og vinde så mange trofæer som muligt, siger Alvaro Morata til Chelseas hjemmeside.

Alvaro Morata menes at have kostet i omegnen af 530 millioner kroner. Morata blev sidste år købt tilbage af Real Madrid, som gav slip på ham i 2014 og sendte ham til Juventus, men nu siger den spanske kongeklub altså igen farvel til den 24-årige angriber.