Chelsea-spiller tæt på PSG-skifte

Chelseas brasilianske midterforsvarer Alex synes på vej til en genforening med Carlo Ancelotti i Paris St. Germain.

Siden den tidligere Chelsea-manager Carlo Ancelotti tog over i franske Paris St. Germain, er adskillige af London-klubbens spillere blevet sat i forbindelse med et skifte på tværs af den engelske kanal. Senest er også Frank Lampard blevet rygtet til PSG, men det er en helt anden spiller, der er nærmest et skifte til den nyrige franske klub.

Læs også: QPR jagter Chelsea-forsvarer

Den brasilianske forsvarsspiller Alex, der er sat til salg af manager Andre Villas-Boas, ventes således at droppe et skifte til Premier League-klubben Queens Park Rangers til fordel for Paris St. Germain, der står klar med en check på 36 millioner danske kroner. det skriver både Daily Mail og Daily Star.

Alex, der har spillet i Chelsea siden 2007, har ikke spillet en kamp for London-klubben siden november måned, så det er formentlig blot et spørgsmål om få dage, inden et klubskifte går igennem.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: