
Chelsea skulle her til aften forsøge at følge op på deres flotte 2-1 sejr over Premier League duksene Manchester City ved at besejre Wigan på DW Stadium.
Første havleg blev en noget tam affære uden de helt store chancer. En smule overraskende var det dog, at Chelsea endnu engang lod til at lade modstanderne have initiativet for istedet at spille på kontra.
I 2. halvleg kom der mere gang i kampen, og Daniel Sturridge kunne i det 59. minut bringe Chelsea foran efter at have taget en Ashley Cole diagonal aflevering flot ned med ydersiden af venstrefoden for derefter at sparke bolden tørt ind fra en spids vinkel med højre.
Herefter satte Wigan sig fuldstændig på kampen og var tæt på at bringe balance i regnskabet ved Rodallega, efter at han opsnappede en for kort tilbagelægning fra Branislav Ivanovic, men det blev ved lige ved og næsten.
Wigan skulle dog senere få belønning for presset, da Jordi Gómez, efter et lidt kikset forsøg fra Petr Cech på at holde et lavt indlæg, få minutter før tid let kunne prikke bolden i nettet.
Der blev ikke scoret mere i kampen, og Chelsea har med det uagjorte resultat 4 point og til Manchester United og 6 point op til Manchester City.