Chelsea udlejer atter en spiller til Vitesse
Foto: Getty Images
Premier League

Chelsea udlejer atter en spiller til Vitesse

Chelsea har gjort Fankaty Dabo til den seneste spiller, der bliver udlejet til Vitesse.

Den 21-årige forsvarsspiller Fankaty Dabo var i sidste sæson udlejet til Swindon Town i League One. Her fik han 15 kampe. 

I næste sæson er han at finde i Æresdivisionen hos Chelseas samarbejdsklub, Vitesse Arnhem. 

Dabo, der er et produkt af Chelseas ungdomssystem, har endnu ikke spillet en førsteholdskamp for The Blues. 

Chelsea har siden 2010 udlejet spillere til Vitesse. Spillere som Dominic Solanke og Nemanja Matic har alle været forbi Arnhem-klubben. 

I sidste sæson var det Nathan, Lewis Baker, Matt Miazga og Mukhtar Ali, der var udlejet til Vitesse, der sluttede på en femteplads i Æresdivisionen.