Video : Tipsbladet
Premier League

Christian Eriksen: Far og Frank mest indflydelsesrige

Christian Eriksen har stor succes. Skal han pege på, hvilke personer, der har haft størst indflydelse på karrieren, peger han på to.

Christian Eriksen har slået sit navn fast som en værdifuld spiller i Tottenham og på landsholdet på trods af bare at være 24 år gammel. Han er af Spillerforeningen nomineret til årets mandlige fodboldspiller i 2016 sammen med Kasper Schmeichel og Thomas Delaney, men hvem ser kreatøren som værende de mest indflydelsesrige personer i sin karriere hidtil? Få svaret her.

Karrieren startede i Middelfart som ungdomsspiller, og her var det Eriksens far, der havde indflydelsen. Christian Eriksens far var træner for ham fra han var tre til 13 år, og var en stor hjælp til, at han kunne skifte til OB. Derfra gik skiftet til Ajax, hvor en anden person tog over.

- Det har selvfølgelig nok været min far. Han var min træner i ti år, fra jeg var tre, til jeg var 13. Man lærer basics. Der var han jo den, der hjalp med muligheden om at skifte til OB og køre videre den vej. Det er nok der, det er startet. Efterfølgende er det i ungdomsårene i Ajax, hvor Frank de Boer gav mig muligheden først i U19, og da han blev sat til som træner på førsteholdet, der var det mig, der fik chancen for at kunne spille hver kamp. Det gav mig meget god tillid, siger Christian Eriksen til Spillerforeningen.

Frank De Boer startede som U19-manager og tog fra december 2010 over for førsteholdet. Her var han en stor del i Christian Eriksens succes, fordi Eriksen blev en nøglespiller under ham. Herefter skiftede den danske midtbanespiller til Tottenham i sommeren 2013.

I Ajax nåede Eriksen 163 kampe, 32 mål og 66 assists, mens det i Tottenham hidtil er blevet til 156 kampe, 37 mål og 39 assists. 

Se hele Spillerforeningens interview med Christian Eriksen her: