City-emne: Jeg vil til Premier League
Foto: Mike Hewitt/Getty Images
Premier League

City-emne: Jeg vil til Premier League

Cengiz Under har en drøm om at komme til Premier League.

Han er blandt de største talenter lige nu, 19-årige Cengiz Under, der har fået sit store gennembrud hos Istanbul Basaksehir.

Under håber dog på at forlade den tyrkiske liga for i stedet at komme til en europæisk liga.

- Blandt de ligaer, jeg vil spille i, er La Liga, Bundesliga og Premier League, men jeg vil helst spille i Premier League, forklarer Cengiz Under til Milliyet.

Stortalentets klub har bekræftet, at der har været samtaler med Manchester City om et muligt skifte.

- Der har været et møde mellem vores klubs bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra Manchester City over fire time omhandlende et skifte af vores unge spille Cengiz Under, har Istanbul Basaksehir skrevet i et statement på deres hjemmeside.

Foruden Manchester City menes også Tottenham at ville have ”den nye Paulo Dybala”.