City-stjerne afviser alt om et skifte
Illustration
Premier League

City-stjerne afviser alt om et skifte

Manchester City-stjernen Yaya Toure afviser, at han er interesseret i at skifte væk fra de engelske mestre Manchester City.

Meget har været sagt og skrevet om Manchester City-stjernen Yaya Toures fremtid. Men nu banker den dygtige midtbanespiller alle rygterne i jorden.

- Der er blevet spekuleret meget, men de (Manchester City, red.) har altid været gode ved mig og min familie. Jeg vil gerne sige, at jeg altid være ære min kontrakt og blive så længe, det er muligt. Jeg tænker slet ikke over et skifte. For alt hvad fansene og klubben har gjort for mig, må jeg sige, at det er dejligt at være her, siger Yaya Toure i et interview med Sky Sports.

Den 31-årige midtbanespiller fra Elfenbenskysten kom til Manchester City fra FC Barcelona. De engelske medier spekulerede i, at Toure var utilfreds, ligesom det kom frem, at han var sur over, at klubben ikke havde ønsket ham tillykke med fødselsdagen på Twitter.

- Alt er godt nu. Der blev spekuleret meget i min fremtid, og mange sendte mig væk fra klubben, siger Toure.

Toure skrev i sidste sæson under på en kontraktforlængelse, så han er at finde i Manchester City frem til sommeren 2017.