City-stjerner tvivlsomme til Manchester-derby
Foto: Getty Images
Premier League

City-stjerner tvivlsomme til Manchester-derby

Manchester City kommer muligvis til at mangle David Silva og Sergio Agüero mod Manchester United.

Det endte med en skuffelse for Manchester City i FA Cup-semifinalen, da de tabte 1-2 efter forlænget spilletid.

Det blev også en dyr kamp for The Citizens. I første halvleg måtte David Silva udgå med en skade, og i den forlængede spilletid måtte Sergio Agüero forlade kampen.

På torsdag gælder det en vigtig kamp mod Manchester United, og det vides endnu ikke, om de to Manchester City-stjerner bliver klar.

- Agüero fik et slag. Jeg har ikke snakket med klubbens læger, men vi gøre status i morgen, lød det fra Guardiola efter kampen.

- Silva fortalte, at han ikke kunne fortsætte med at spille. Jeg havde foretrukket at have ham på banen, men det var ikke muligt, slutter Guardiola.

Gabriel Jesus kan muligvis nå at blive klar, da han påbegyndte træningen i sidste uge.