City vandt efter vild afslutning mod Okore
Foto: Jon Super/POLFOTO
Premier League

City vandt efter vild afslutning mod Okore

Det hele lignede uafgjort, men som trold ud af en æske dukkede Fernandinho op og afgjorde kampen for Manchester City, da de slog Aston Villa 3-2.

Manchester Citys kamp mod Aston Villa og Jores Okore lørdag aften var noget af en rutsjebanetur. Her var der meget på spil i henholdsvis toppen og bunden, hvor der stadig er masser af spille om for en del hold på trods af, hvor langt man er henne i sæsonen.

For Manchester City er der stadig en spinkel chance for guldet, men med få fodfejl, så kan de ende helt udenfor Champions League-pladserne. En af disse fodfejl var de tæt på at lave mod Aston Villa, men vandt 3-2 i sidste minut af den ordinære spilletid.

Det begyndte også fint for City, da de allerede efter tre minutter kunne se Agüero opsnappe en fejlaflevering af Villa-målmand Guzan og score. I anden halvleg bragte Kolarov dem foran 2-0, og alt så godt ud for de lyseblå mestre.

Men bare to minutter efter med 22 minutter tilbage reducerede Cleverley for Aston Villa, og med bare fem minutter igen faldt udligningen ved Sanchez, hvilket udløste stor jubel iblandt Villa-fansene.

De kom dog ned igen, da Fernandinho efter et hjørnespark på elegant vis fik sparket bolden i kassen, der gav tilsvarende jubelscener - bare større, da City spillede på hjemmebane.

Med sejren er City på andenpladsen med ni point op til Chelsea og ét ned til Arsenal. Dog har City spillet to kampe mere end dem begge.