Citys ungdomsspillere må KUN bære sorte støvler
Foto: Getty Images
Premier League

Citys ungdomsspillere må KUN bære sorte støvler

Alle Manchester Citys ungdomsspillere må kun have sorte støvler på så længe de spiller i ungdomsrækkerne.

Manchester City-ledelsen går højt op i, at deres unge spillere skal bevare jordforbindelsen, når de spiller på klubbens akadmi. Derfor er farverige fodboldstøvler ikke længere tilladt hos de unge spillere.

Nye spillere på klubbens akademi får i den indledende guide at vide, at man ikke vil tolerere andet end sorte fodboldstøvler på City Fotball Academy. Det skriver The Daily Mail tirsdag morgen.

Derfor bærer alle Manchester Citys spillere, fra U/18 og nedefter, alle sorte støvler. Klubben tror, at det er med til at støbe en helhed, der gør spillerne til ydmyge og fokuserede enheder, når de en dag er klar til Pep Guardiolas førstehold.

Manchester Citys ungdomsarbejde bærer i større og større grad frugt i disse dage. Alene det seneste år har en håndfuld unge spillere af egen avl fået debut på førsteholdet - senest den blot 17-årige Brahim Diaz, der fik chancen af Guardiola i EFL Cup'en. 

Ideen med de sorte støvler ikke manager Pep Guardiolas idé. Det er en del af en større plan fra Citys akademi-ledelse om at gøre fodbold-uddannelsen på Etihad Stadium mere strømlignet.