Ifølge Antonio Conte er Cesar Azpilicueta blandt verdens bedste midterforsvarere.

Cesar Azpilicueta har i de seneste sæsoner blevet et større og større aktiv i Chelseas forsvar, hvor han er blevet brugt på begge backs og i midterforsvarer. Den spanske landsholdsspiller ser dog ud til at befinde sig bedst i rollen som én af tre midterforsvarere i Chelseas 3-4-3-opstilling.

Senest scorede Azpilicueta i Chelseas 6-0-sejr over FK Qarabag, og efterfølgende var Antonio Conte ikke sen til at rose sin bundsolide midterforsvarer.

- I sidste sæson var Azpi en af vores vigtigste spillere. I den position som midterforsvarer er han en af de bedste i verden. Han er rigtig god med og uden bolden, sagde Conte ifølge FourFourTwo.

- Han er en fantastisk fyr. Han er altid positiv, og under træningerne arbejder han på en fantastisk måde. Han er en drøm at have som træner.

Den 28-årige spanier spillede samtlige minutter for Chelsea i Premier League i sidste sæson, hvor the Blues vandt det engelske mesterskab.

SENESTE NYT...
OP | NED