Conte om Hazards fremtid: Det er ikke op til mig
Eden Hazard er længe blevet rygtet til Real Madrid og bulletiner om belgierens mulige skifte vil stadig ikke dø ud. Selvom Hazards træner i Chelsea, Antonio Conte, gerne ser stjernen blive, indrømmer italieneren, at det er ikke er op til ham.
- Jeg kan fortælle dig min mening, men klubben har det sidste ord. Og du ved, at det i fodbold handler om spillerens vilje. Jeg tror, Eden er glad for at være hos os, siger Conte til The Sun og tilføjer,
- Jeg har ikke nogen krystalkugle og det er umuligt for mig at tage ansvaret, ikke kun for Eden, men for alle spillerne. Fansene elsker ham og jeg tror, der er mange positive ting, der vil lokke ham til at få det bedste ud af det med klubben.
Efter en anonym tilværelse i sidste sæsons skuffelse har Eden Hazard i indeværende sæson en stor aktie i Chelseas nuværende førsteplads i Premier League.