Video : Tipsbladet
Premier League

Conte om Premier League: Vi er ikke favoritter

Trods Chelseas suverænitet som klare mestre i sidste sæson peger Antonio Conte ikke på sit eget hold som favoritter til at tage mesterskabet i Premier League.

Til fredagens pressemøde ville Antonio Conte ikke indtage favoritpladsen med Chelsea som klare mesterskabskandidater. De forsvarende mestre vandt dog titlen med hele 93 point i sidste sæson, men det ændrer ikke på cheftrænerens synspunkt.

- På papiret er det urimeligt at placere Chelsea som favoritter. Sidste sæson var der ingen, der troede på, at vi kunne vinde titlen. På det her tidspunkt i den nye sæson er jeg enige med folk, der har denne holdning, siger Antonio Conte til pressemødet.

Forud for opgøret imod Burnley leder Conte fortsat efter nye spillere og har svært ved at udtage sin trupliste på 18 spillere til opgøret. Dog forsikrer manageren om, at det faktum ikke skal blive en undskyldning i Chelseas premiere-kamp.

- I starten af sæsonen bliver det helt sikkert ikke nemt for os, men det skal ikke være nogen undskyldning hverken for mig, mit personale eller mine spillere. Vi bliver nødt til at kæmpe for at vinde med de spillere, vi har til rådighed, konstaterer den italienske cheftræner.

Både Eden Hazard og Tiemoue Bakayoko er usikre med hensyn til deres skader før Burnley-opgøret.