Conte vil vinde hurtigst muligt
Foto: Ian Walton/Getty Images
Premier League

Conte vil vinde hurtigst muligt

Chelsea er millimeter fra at vinde Premier League for anden gang på tre sæsoner.

For to år siden vandt Chelsea et suverænt mesterskab, men i sidste sæson var holdet helt væk i Premier League og endte kun som nummer ti. I år er sangen dog gået tilbage fra mol til dur, eftersom Chelsea topper ligaen med syv point ned til Tottenham med tre runder tilbage.

Det betyder, at Chelsea matematisk kan sikre sig titlen ved at vinde mod West Bromwich i morgen.

Conte hæfter sig dog ikke ved, at mesterskaber i så fald vil komme i hus på udebane og ikke Stamford Bridge

- Jeg vil helt ærligt foretrække at vinde hurtigst muligt. Det er ikke vigtigt, hvor vi vinder. Det er vigtigt at vinde, og så har man tiden til at fejre det, hvor man vil, siger Antonio Conte ifølge goal.com.

- Det her øjeblik er rigtig godt for os, for vi er tæt på at opnå et fantastisk mål, uddyber han.

Antonio Conte blev manager for Chelsea i sommer og har to år tilbage af sin kontrakt.