Courtois forlænger med fem år
Illustration
Premier League

Courtois forlænger med fem år

Thibaut Courtois er klar til at underskrive en ny kontrakt med Chelsea, der vil binde ham til klubben de næste fem år.

Thibaut Courtois er klar til at smide blæk på en kontrakt, der holder ham i Chelsea de næste fem år.

Kontraktforhandlingerne har angiveligt stået på hele sommeren, men den unge, belgiske keeper har ikke ønsket at skrive under, før han var sikker på, at han var førstemålmand i Chelsea, skriver Goal.com.

Den nye kontrakt vil angiveligt indbringe Courtois over 800.000 kroner om ugen, hvilket vil være en lønforhøjelse på mere end en halv million kroner om ugen for den unge keeper, der i øjeblikket har to år tilbage af kontrakten med Chelsea.

Courtois stod hele kampen, da Chelsea i deres første kamp af den nye Premier League sæson slog Burnley med 3-1.