Dårlige nyheder for Arsenal: Cech ude i fire uger
Foto: Polfoto
Premier League

Dårlige nyheder for Arsenal: Cech ude i fire uger

Arsenal må undvære Petr Cech de næste tre til fire uger, bekræfter Arsene Wenger på dagens pressekonference.

Arsenal var foran hjemme mod Swansea i onsdagens opgør, men endte med at tabe 1-2.

I slutningen af kampen gik Petr Cech frem med på et hjørne i håb om at få et point, men det lykkedes ikke, og i tjekkens tilbageløb pådrog han sig en skade.

På dagens pressekonference forud for morgendagens opgør mod Tottenham bekræftede Arsene Wenger, at Petr Cech vil være ude i tre til fire uger.

- Petr Cech er skadet. Han vil være ude i tre til fire uger. Der er tale om lægskade, siger Wenger ifølge klubbens Twitter-profil.

Derudover er Laurent Koscielny heller ikke klar, og dermed ligner det, at Per Mertesacker og Gabriel Paulista skal være makkerpar i det centrale forsvar.