De Gea hylder Schmeichel

De Gea var en stor beundrer af Peter Schmeichel - Foto: Scanpix
Den spanske keeper er fuld af beundring for den tidligere danske landsholdsmålmand.

I lang tid har Atletico Madrids De Gea været rygtet på vej til Old Trafford, og hvis et skifte skulle falde på plads, kan den spanske målmand se frem til at gå i fodsporerne på to af de målmænd han beundrer mest.

- Jeg kunne godt lide at se Schmeichel, da jeg var ung og også Van der Sar. Begge er blandt de bedste jeg har set, lyder roserne til AS.com

De Gea, der i øjeblikket er med det spanske U/21 landshold til EM i Danmark, taler i det hele taget begejstret om United, men han fastholder samtidig, at han også er glad for at være i Atletico.

- Manchester United er en fantastisk klub, og det at blive sat i forbindelse med dem et et stort kompliment, men Atletico er også godt, lyder det fra den talentfulde målmand.

Skulle et skifte som ventet falde på plads er det formentligt dårligt nyt for Anders Lindegaard, der fortsat er i spil som Van der Sars afløser.

Seneste nyt på tipsbladet.dk