Debuchy: Jeg skal væk fra Arsenal i januar
Premier League

Debuchy: Jeg skal væk fra Arsenal i januar

Mathieu Debuchy skal forlade Arsenal i denne måned, siger franskmanden, der søger spilletid.

Mathieu Debuchy fortæller, at han gerne vil væk fra Arsenal denne måned for at få noget spilletid.

- Lige meget, hvad der sker - også om jeg forlader klubben på lån og vender tilbage igen til sommer - skal jeg væk denne vinter. Jeg kan ikke blive i Arsenal. Som ugerne går, kommer vi tættere på EM. Jeg bliver nødt til at spille, så jeg kan blive udtaget til venskabskampene mod Rusland og Holland, siger Debuchy til L'Equipe. 

- Jeg har tydeligvis mistet seks måneder. Jeg ville have foretrukket at forlade klubben i sommer, men manageren fortalte mig, jeg ville få mine chancer. Det var imidlertid ikke tilfældet. 

Debuchy fortæller, at han har interesse fra både Aston Villa og Bayer Leverkusen. Begge klubber kan være interessante for ham, forklarer han.