Dowie: Jeg kan redde Hull

Football - Hull City v Stoke City Barclays Premier League - The Kingston Communications Stadium - 8 / 11 / 09 Hull's Jimmy Bullard in action Mandatory Credit: Action Images / Lee Smith
Ian Dowie afløser Phil Borwn som manager i Hull City. Dowie har ni kampe til at redde den kriseramte bundklub, men den nye manager tror på projektet.

Hull City offentliggjorde i går, at det bliver Ian Dowie, der skal stå i spidsen for holdet i de sidste ni runder i Premier League. Det er dermed op til den tidligere Crystal Palace og Queens Park Rangers-manager at redde klubben fri af den nedrykningsstreg, som de lige nu har tre point op til.

- Jeg ser virkelig frem til udfordringen. Det er en svær en, men jeg kan klare den. Klubben har vundet én af de sidste 15 og er i dårlig udebaneform. Men vi skal se fremad nu. Vi skal frem til at være i en position, hvor vores skæbne er i vores egne hænder, siger Ian Dowie til Sky Sports.

Første kamp for Dowie er udekampen mod Portsmouth lørdag. En kamp, som Hull og Ian Dowie skal vinde for at sparke til håbet om overlevelse.

- Vi har en rigtig hård udekamp mod genopståede Portsmouth, men vi bliver nødt til at pørve og få point på tavlen og prøve at vinde en udekamp, siger Ian Dowie.

Portsmouth blev i øvrigt fratrukket ni point i går som konsekvens af betalingsstandsningen, der blev en realitet i februar.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: