Edin Dzeko kan skifte til Sunderland
Premier League

Edin Dzeko kan skifte til Sunderland

Lokale medier skriver, at Sunderland er én blandt mange klubber, der er blevet tilbudt at købe Edin Dzeko.

Edin Dzeko har svært ved at finde fodfeste i AS Roma, siden ankomsten fra Manchester City, og derfor kan han nu være på vej videre. 

Med sine kun otte mål i Serie A på 12 måneder, har AS Roma nemlig valgt at tilbyde ham til flere europæiske klubber, heriblandt Sunderland. Det skriver Sunderland Echo. 

Ifølge mediet skal Premier League-klubben ligge omkring 110 millioner kroner for den 30-årige bosnier, der tjener godt 1,3 millioner kroner om ugen i den italienske hovedstad. Noget der skal skæres ned på, såfremt han vil tilbage til England.