Efter ét minuts spilletid: Chelsea udlejer stopper til Bundesligaen
Foto: Werder Bremen
Premier League

Efter ét minuts spilletid: Chelsea udlejer stopper til Bundesligaen

Chelsea har netop udlejet midterforsvareren Papy Djilobodji til Werder Bremen.

Der var mange, der løftede øjenbrynene, da Chelsea på transfervinduets allersidste dag gennemførte købet af den daværende Nantes FC-stopper Papy Djilobodji. Hovedsageligt fordi the Blues igennem store dele af vinduet blev sat i forbindelse med John Stones. 

Det blev heller aldrig til nogen stor succes med Djilobodji i Chelsea. Faktisk blev det blot til et enkelt minut for senegalesiske Djilobodji. 

Derfor er han nu sendt videre til Werder Bremen, der har lejet ham for resten af sæsonen. 

Det ene minuts spilletid kom såmænd også i en ligegyldig Capital One Cup-kamp mod Walsall.