Det så skidt ud, da Zlatan Ibrahimovic torsdag aften overstrakte sig knæ, og hans manager er pessimistisk på både hans og Marcos Rojos vegne.

Manchester United videre til semifinalerne i Europa League efter forlænget spilletid og en 2-1-sejr over Anderlecht, men sejrens sødme kan vise sig at få en bitter eftersmag. To spillere måtte således udgå undervejs.

Først stødte Marcos Rojo ind i en Anderlecht-spiller og blev tvunget til at lade sig udskifte, selv om han forsøgte at spille videre. Zlatan Ibrahimovic landede uheldigt efter en hovedstødsduel og fik et stræk i knæet, der så ganske usund ud. 

Efterfølgende var meldingen fra manager José Mourinho ikke specielt opløftende.

- Jeg vil gerne vente, og jeg vil gerne forsøge at være optimistisk, men det er jeg ikke, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mourinho forventer at blive klogere på begge spilleres skadesomfang i løbet af et par dage. Særligt Rojo ligner dog et kostbart tab, da midtstopperne Phil Jones og Chris Smalling allerede sidder ude. 

Ingen af de to bliver klar, når United på søndag gæster Burnley, men Mourinho antyder, at Jones og Smalling ikke gør nok for at blive hurtigt klar.

- Jeg synes, tiden er inde for, at Jones og Smalling er modige og risikerer noget. Fordi man er nødt til at gøre alt for holdet. Det er sådan, jeg tænker. Man kan ikke udføre mirakler. Jeg forventer ikke mirakler. Men man er nødt til at forsøge at gøre alt for at accelerere processen.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem bør vinde Golden Boy-prisen?