Efter Morata-køb: Conte vil hente brasiliansk angriber
Foto: Getty Images
Premier League

Efter Morata-køb: Conte vil hente brasiliansk angriber

Chelsea er i øjeblikket favoritter i kampen om den brasilianske angriber, Richarlison.

I weekenden kunne Chelsea præsentere signingen af Alvaro Morata, der skrev under på en femårig kontrakt med The Blues.

Med en pris på 481 millioner kroner er spanieren den dyreste signing i klubbens historie.

Trods indkøbet af Alvaro Morata har Antonio Conte stadig intentioner om at styrke offensiven. 

Ifølge Daily Mail og Gianluca Di Marzio har han udset sig Richarlison fra den brasilianske klub, Fluminense.

Den 20-årige angriber stod til at skifte til Ajax i en 100 millioner-handel og havde forhandlet de personlige vilkår på plads, men Chelsea har nu meldt sig ind i kampen og anses nu som favoritter til at hente ham.

Richarlison kan også spille på de offensive kanter og har nettet 10 gange i sine 38 kampe for Fluminense.