Efter otte års pause: Watford tilbage i Premier League
Foto: Tim Ireland / Polfoto
Premier League

Efter otte års pause: Watford tilbage i Premier League

Den første oprykker til Premier League er fundet efter Watford vandt 2-0 over Brighton.

Med en sejr på 2-0 over Brighton på udebane er Watford rykket op i Premier League. Det har udløst automatisk oprykning. 

I kampen fik turen til Premier League ekstra fart, da Troy Deeney efter 29 minutter bragte Watford foran 1-0. Sådan så det længe ud og først i det femte overtidsminut blev sejren cementeret da Vydra gjorde det til 2-0.

Med sig til kampen havde Watford over 3000 tilskuere, hvilket gjorde, at følelsen af at være på udebane var til at overse for Hvepsene.

Dermed er en pause fra Premier League på otte år nu afbrudt. Med oprykningen kan ejerne af klubben, den italienske Pozzo-familie, nu bryste sig af at have hold i Premier League, Serie A og La Liga efter sommerferien, da de også ejer Udinese og Granada.

I kampen om oprykning er FCM-ejeren Matthew Benhams Brentford også stadig med i kampen om playoff-pladserne til Premier League, hvor de er på syvendepladsen, hvor sjettepladsen giver adgang til playoff.