Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Arsenal nærmer sig Lemar-køb

Arsenal nærmer sig et køb af Monaco-kantspilleren Thomas Lemar, skriver Daily Mail.

The Gunners har hidtil denne sommer sikret sig et indkøb i form af bosniske Sead Kolasinac - og sidste sæsons nummer fem i Premier League føler sig efter sigende sikre på, at de inden længe kan sikre sig indkøb nummer to. 

Det drejer sig ifølge Daily Mail om den franske AS Monaco-profil Thomas Lemar. 

Hos Champions League-semifinalisterne AS Monaco vil man have £30 millioner for Lemar og forhandlingerne de to klubber igennem er ifølge Daily Mail gået glimrende. 

Faktisk er det gået så glimrende, at Arsenal ikke forventer, at der kommer nogle problemer i forbindelse med købet af Lemar, der var en vigtig del af Monaco-mandskabet, da de sidste sæson løftede Ligue 1-titlen og kom i semifinalen i Champions League. 

Til trods for, at Arsenal ikke kan tilbyde Champions League-fodbold i næste sæson er Lemar glad for at tilslutte sig landsmanden Arsene Wenger, der er stor fan af den 21-årige kantspiller. 

Lemar spillede i sidste sæson 34 Ligue 1-kampe, hvor han lavede ni mål og 10 assists. 

I Champions League blev det til 12 kampe med to mål og fire assists til følge.