Engelsk avis: Mourinho vil give nye kontrakter til fire spillere
Foto: Getty Images
Premier League

Engelsk avis: Mourinho vil give nye kontrakter til fire spillere

Mourinho vil gerne tage sig af problemerne, inden de overhovedet opstår, og derfor skulle der snart ligge fire kontrakter klar til en række vigtige spillere i United-truppen.

I Manchester United lader det til, at manager José Mourinho vil tage sig af en hel del spekulationer med nye kontrakter til en række spillere. De to første skulle angiveligt være Marcus Rashford og Marouane Fellaini.

Det skriver den engelske avis The Independent.

Desuden skulle portugiseren også sørge for, at Ander Herreras kontraktsituation skulle komme på plads om lidt, da Mourinho eftersigende skulle være meget overbevist om, at kontrakten bliver forlænget. En aftale, som ellers udløber til sommer. Samtidig skulle David De Geas fremtid også blive sat på plads med en ny kontrakt. Det er ellers en spiller, som igen er blevet sat i forbindelse med Real Madrid på rygtebasis.

Fellaini har tidligere i sin karriere haft det vanskeligt på Manchester United-holdet, men han har under Mourinho fået en meget vigtig rolle, og da hans kontrakt også udløber til sommer, så vil Mourinho gerne have tingene på plads.

Helt så akut er det naturligvis ikke med Rashford, som har kontraktudløb til 2020, men Mourinho vil gerne sørge for, at spilleren har det godt, og derfor vil han gerne belønne spilleren med en løn, som svarer til den voksende vigtighed i truppen.

I Manchester United kører det også godt i Mourinhos anden sæson i klubben, og de ligger pt. på førstepladsen sammen med nabo-klubben Manchester City.