England finder landstræneremner fredag

Det engelske fodboldforbund laver fredag en shortlist med mulige landstræneremner – og de skal helst være britiske.

I England har de – meget logisk - tradition for at vælge en landstræner med engelsk pas. Kun Sven Göran-Eriksson og netop afgåede Fabio Capello har været fra udlandet af de 15 trænere, det engelske landshold har haft i de sidste 65 år.

Derfor er det også oplagt, at det denne gang bliver en træner med rødder i England, der tager over.

- Selvfølgelig er der præference for en englænder eller en brite, men i sidste ende vil vi bare gerne have den bedste. Jeg er helt sikkert ikke klar til at udelukke noget som helst, men en englænder eller brite vil have et forspring, siger FA’s bestyrelsesformand David Bernstein ifølge BBC.

Bernstein og resten af bestyrelsen i det engelske fodboldforbund sætter sig i morgen om bordet for at få lavet en liste over mulige landstræneremner til det eftertragtede job. Med 120 dage til det forestående EM har de dog ikke travlt, mener Bernstein.

- Der er masser af tid. Tid til at få en ny mand på plads og lade ham gøre, hvad han skal gøre. Vi har et bedre standpunkt, end det lige fremstår, siger Bernstein.

Navne som Tottenhams Harry Redknapp og Newcastles Alan Pardew har været i spil. Men sidstnævnte har allerede udelukket sit kandidatur.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: