Eriksen-boss: Om syv kampe ved vi om vi er en del af mesterskabskampen
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Premier League

Eriksen-boss: Om syv kampe ved vi om vi er en del af mesterskabskampen

Tottenham-manager Mauricio Pochettino vil godt lige se, hvordan det går holdet i den kommende tid før han løfter sløret for, om holdet er klar til at vinde Premier League.

Christian Eriksen var i hopla lørdag eftermiddag, da han sammen med Tottenham slog Sunderland med 4-1 på hjemmebane. Her var det tilmed med to scoringer fra den danske spillers fødder.

Tottenham holder sig derfor inde omkring den øverste top og har nu fire point op til Manchester City, Leicester og Arsenal, som deler førstepladsen i øjeblikket. Heraf de to sidste med en kamp mere i hånden.

Tottenham-manager Mauricio Pochettino er dog påpasselig med at love for meget i forhold til mesterskabskampen. Det gjorde han efter opgøret mod Sunderland i et interview med engelske BT Sport.

- Vi for at se om syv kampe. Vi skal stadig køre på, men vi er meget stolte med syv engelske spillere og en ung trup. Det er godt for Tottenham, men vi skal stadig arbejde hårdt, lyder det fra ham.

Med transfervinduet åben var der også spørgsmål om, hvorvidt holdet skal forstærkes frem mod den sidste del af sæsonen.

- Jeg tror ikke, der kommer så mange. Vi har kvalitet og en god balance på holdet. Men hvis vi kan tilføje spillere, der kan gøre os bedre, så er vi åbne overfor det. Sådan er det altid i fodbold, men det er ikke nemt, siger Pochettino.

I næste runde møder Pochettino og resten af holdet Crystal Palace på udebane. Derefter følger Norwich, Watford, Manchester City, Swansea, West Ham og Arsenal som de næste syv hold, som Pochettino vil se sit hold gå igennem før han vil udtale sig om mesterskabschancer.