2016-01-20 22:36
Foto: Rui Vieira/Polfoto

Tottenham og Christian Eriksen sikrede sig avancement med en 2-0 sejr i omkampen mod Kasper Schmeichel og Leicester.

Både Kasper Schmeichel og Christian Eriksen var med fra start, da Leicester og Tottenham tørnede sammen i FA Cuppen onsdag aften. Kampen var en omkamp, da de i det første opgør spillede 2-2. 

Leicester sparede flere af profilerne, som til dagligt udgør startopstillingen hos, hvad der jo er Premier Leagues tophold, mens Tottenham stillede i en ganske stærk opstilling. 

Son Heung-Min var en af dem, der var med fra start, og han var guld værd, da han i det 39. minut gjorde det til 1-0 til gæsterne, og dermed satte dem i førersædet til at gå videre. 

I anden halvleg blev Kasper Schmeichel og co. nedlagt helt, da Tottenham udlignede Leicesters antal udebanemål fra første opgør og gjorde det til 2-0. Nacer Chadli blev matchvinder med 25 minutter igen. 

Sejren sikrer Tottenham avancement til fjerde runder af FA Cuppen, mens Leicester nu må koncentrere sig om Premier League. 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem er Superligaens varmeste salgsemne?