2016-03-07 19:50
Foto: Polfoto/Alistair Grant

Christian Eriksen mener, at Tottenham scorede for tidligt, efter at Arsenals Francis Coquelin fik rødt kort i weekendens kamp.

Tottenham havde lørdag middag en gylden mulighed for at sætte Arsenal yderligere af i titelkampen, da Londonrivalerne mødtes til topkamp på White Hart Lane. Arsenal-spillerne lagde sig imidlertid ikke ned, og Aaron Ramsey bragte The Gunners i front i første halvleg. Tidligt i anden halvleg gjorde Arsenals Francis Coquelin det svært for sine holdkammerater, da han fik rødt kort. 

Tottenham overtog omgående spillet og bragte sig i løbet af to minutter i front. The Gunners opgav imidlertid ikke håbet og 10 minutter før tid lykkedes det Alexis Sanchez at sikre en pointdeling.

Efter kampen var danske Chrisian Eriksen skuffet over, at han og holdkammeraterne ikke formåede at lukke ned for Arsenal efter udvisningen: 

- Efter udvisningen vendte kampen fuldstændig, siger den danske landsholdsspiller til klubbens officielle hjemmeside. 

- Vi vidste, at Arsenal ville give os mere plads på banen og det udnyttede vi også med to mål indenfor kort tid. 

- Vi scorede måske endda for tidligt efter deres udvisning, fordi de fik mulighed for at komme tilbage. Det er uheldigt og vi er skuffet over resultatet, fordi vi skabte chancer til at vinde kampen, slutter Christian Eriksen. 

SENESTE NYT...
Premier League Everton-Crystal Palace

AFSTEMNING

Hvilken klub har skuffet mest i Superligaen hidtil?