Video : Tipsbladet
Premier League

Eto'o: Guardiola er verdens bedste

Samuel Eto'o mener ikke, at der er meget at tale om, når det kommer til verdens bedste manager. Han mener selvfølgelig, det er Josep Guardiola.

Josep Guardiola startede fantastisk i Manchester City, hvor der gik længe, inden de tabte en kamp. På det seneste har der dog været flere bump på vejen, men det ændrer ikke noget for Samuel Eto'o, som stadig ser ham som værende verdens bedste træner.

Samuel Eto'o var med til at vinde "The Treble" under Josep Guardiola i hans første sæson som træner for FC Barcelona. 

- Pep har alt, hvad der skal til for at blive en succes i City, og for mig er han stadig den bedste træner i verden. Han vil altid have hans hold til at spille, og han vil få sine idéer igennem i England, siger Samuel Eto'o til Telefoot.

- Hans store styrke er, at han aldrig ændrer sine idéer. Teknisk forbliver han den bedste. Der er ikke meget andet at sige.

Samuel Eto'o har endnu ikke selv lagt støvlerne på hylden. Han spiller til dagligt i Antalyaspor i Tyrkiet, hvor han i denne sæson har spillet 10 kampe og scoret fem mål.