Storbritanniens EU-exit kan ende med at få endda meget alvorlige konsekvenser for britisk fodbolds muligheder for at konkurrere med de største ligaer i Europa.
Der kan nemlig blive vendt op og ned på konkurrenceforholdene, da det kan ende med, at de i dag så handlekraftige klubber bliver lammet og ikke kan hente de spillere, de gerne vil på grund af reglerne for arbejds- og opholdstilladelse.
Reglerne gælder for fodboldspillere såvel som for almindelige arbejdstagere. Nu da Storbritannien har meldt sig ud af EU, skal spillerne umiddelbart leve op til de regler, der gælder for alle andre udlændinge.
De forudsætter, at den enkelte spiller har spillet et vist antal landskampe. Lever han ikke op til kravene, kan klubben appellere, hvorefter en afgørelse træffes på baggrund af eksempelvis transferpris og løn.
Alene i Premier League, Championship og den skotske Premiership er 332 spillere, som ikke ville få arbejdstilladelse under de gældende regler for ikke-EU-borgere, på kontrakt. Tallet tager ikke højde for de spillere, der skifter klub, når transfervinduet åbner, men det giver en idé om, hvor omfattende det er.
Eksempelvis ville spillere Anthony Martial, Héctor Bellerin, Cesar Azpilicueta, Eliaquim Mangala, Simon Mignolet, N’Golo Kanté og Dimitri Payet ville ikke automatisk få et visum, hvis det ikke var for EU-medlemskabet.
Også danskere som Erik Sviatchenko, Anders Lindegaard og Jores Okore ville falde for reglerne, fordi de ikke har spillet en høj nok andel af landsholdets kampe de seneste to år.
Ifølge The Guardian har alle Premier League-klubber mindst én spiller, som ville blive ramt, hvis reglerne for ikke-EU-borgere kommer til at gælde spillere fra unionen. Værst står det til i Aston Villa, Newcastle og Watford, hvor 11 spillere ikke ville leve op til reglerne. Championship-nedrykkerne Charlton har 13 spillere, som ville blive ramt.
Nu da Storbritannien forlader EU, og de samme regler, som nu gælder for ikke-EU-borger, kommer til at gælde for alle udlændinge, kan det skubbe magtbalancen alvorligt. For hvis spillere ikke tildeles arbejdstilladelse automatisk, kan de appellere. Det appelsystem tilgodeser dyre og løntunge spillere. Kan de mindre klubber ikke hente billige profiler fra kontinentet, risikerer man, at forskellen mellem de rigeste og de i engelsk kontekst fattige vokser.
Så skarpe er reglerne for automatisk tildeling af arbejds- og opholdstilladelse:
- Spiller man for et landshold mellem plads 1 og 10 på FIFA’s verdensrangliste, skal man have spillet mindst 30 procent af alle gældende kampe (ikke venskabskampe) i de seneste to år.Er spilleren under 21, gælder blot det seneste år.
- Spillere fra lande fra nummer 11-20 skal have spillet 45 procent af gældende kampe.
- Spillere fra lande fra nummer 21-30 skal have spillet 60 procent.
- Spillere fra lande fra nummer 31-50 skal have spillet 75 procent.
Lever man ikke op til kriterierne – enten fordi ens land ikke er i top 50, eller man har spillet for få kampe – kan man ansøge om arbejdstilladelse. Et panel afgør så på baggrund af et pointsystem, om tilladelsen skal bevilliges. Point gives ud fra transferbeløb, spillerens løn og antallet af kampe i de seks bedste europæiske ligaer og internationale klubturneringer.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
