Fabregas: Man kan ikke forudsige, hvad der sker i livet
Foto: Matt Dunham / Polfoto
Premier League

Fabregas: Man kan ikke forudsige, hvad der sker i livet

Den tidligere Arsenal-spiller Cesc Fabregas skiftede i sommer, til manges overraskelse, til Chelsea. Et skifte der ikke er blevet set med milde øjne på fra Arsenal-tilhængere, men man ved aldrig, hvad der kan ske i livet, siger spanieren.

Den spanske midtbanekreatør Cesc Fabregas havde en flot karriere på The Emirates i sin tid i Arsenal, hvor han foldede sig ud som en af ligaens bedste spillere. Herefter blev han hentet til FC Barcelona, men i sommer vendte han tilbage til London. Skiftet var dog noget uventende til Arsenals store rivaler Chelsea, til Arsenal-fans store fortrydelse. 

Fabregas udtaler dog til El Pais, at han i sin tid i Barcelona, hvor Jose Mourinho var træner for Real Madrid, havde han aldrig set sig spille for sin nuværende træner i Chelsea. 

- For tre år siden, nej. Det viser bare, at man aldrig kan vide, hvad der kommer til at ske her i livet.

Chelsea-spilleren fortæller samtidig også om rivaliseringen med Mourinho - og sågar John Terry. 

- Vi havde en meget intens rivalisering med Mourinho. Det nåede aldrig et niveau, der resulterede i had - ikke engang tæt på, men der var uenigheder med ham og John Terry. Chelsea var holdet man helst ville slå. 

Under sin tid i Barcelona spillede Fabregas under Pep Guardiola - en træner som oftest siges at være meget anderledes end Mourinho, men det er Fabregas ikke enig i. 

- Lad vær med at tro, de er så forskellige. Jeg tror de har en stor lighed tilfælles: de er vindere, siger Fabregas. 

Fabregas har siden ankomsten til Stamford Bridge, etableret sig som en af Chelsea nøglespillere denne sæson.