Falcao: Jeg afviste to tilbud fra Kina for at blive hos Chelsea
Foto: Polfoto
Premier League

Falcao: Jeg afviste to tilbud fra Kina for at blive hos Chelsea

Den columbianske angriber Radamel Falcao har afsløret, at han afviste to tilbud fra kinesiske klubber i vintervinduet for at blive hos Chelsea.

Den tidligere Manchester United-spiller Radamel Falcao har haft problemer med at få spilletid på Stamford Bridge, og manglende form og kondition har betydet, at han blot har startet én Premier League-kamp i den indeværende sæson. 

Den columbianske landsholdsspiller blev sat i forbindelse med et skifte væk fra det vestlige London i januar, og har nu bekræftet, at han kunne følge i fodsporene på spillere som Jackson Martinez, Ramires samt Alex Teixeira og skifte til Kina. 

- Det er sandt, at jeg havde to forskellige tilbud for at skifte til Kina, men jeg blev i England for at give mig selv endnu en mulighed. At skifte dertil ville være det letteste vej væk, da det var et godt tilbud, men jeg foretrak at blive her og kæmpe, fortalte 'El Tigre' til El Tiempo. 

 Chelsea har indtil resten af næste måned til at beslutte, hvorvidt de vil vælge at gøre skiftet permanent.