Familien har talt: Falcao skifter til Chelsea
Foto: Fernando Vergara/Polfoto
Premier League

Familien har talt: Falcao skifter til Chelsea

Falcaos familie har bekræftet, at han nu er klar til at tage med Chelsea på deres opvarmningstour til Nordamerika, da de er blevet enige.

I længere tid har den colombianske angriber Falcao lignet en Chelsea-spiller, men nu skulle den være helt på plads, ifølge Falcaos familie. Dermed kan Falcao nå at komme med på Chelseas tur til Nordamerika som opstart til den kommende sæson.

Det skriver The Guardian.

Det er Falcaos onkel og far, der har slået fast, at der nu er fuldstændig enighed om, at den 29-årige angriber i næste sæson er Chelsea-spiller. Ligesom sidste sæson, hvor Falcao spillede for Manchester United vil det igen være på en lejeaftale. Det skulle dog være sådan, at Chelsea har fået med i aftalen, at der er en klausul om, at de kan købe Falcao permanent til næste sommer.

Det er dog ikke endnu offentliggjort af hverken Monaco eller Chelsea, at handlen er gået igennem, men det forventes at ske snart. Det man har været uenige om er, hvordan man har skulle deles om den ugeløn på 2,3 millioner, som Falcao får. 

Noget lidt pudsigt ved hele aftalen er også, at det er både Chelsea-manager José Mourinho og Falcaos agent Jorge Mendes, der står for en stor del af aftalen. Han skulle eftersigende også have bedt Mourinho om at hjælpe Falcao tilbage på sit gamle niveau inden han blev skadet i vinteren 2014, og derfor gik glip af VM i Brasilien.

Falcao havde desuden også en svær sæson i Manchester United, hvor han havde svært ved at få spilletid, så det bliver interessant at følge, hvad Mourinho kan gøre med colombianeren.