FCM-komet: Drømmen er at spille for Manchester United
Foto: Polfoto
Premier League

FCM-komet: Drømmen er at spille for Manchester United

Mikkel Duelund er stor Manchester United-fan og drømmer om at spillle for De Røde Djævle, men lige nu drømmer han om at sende dem ud af Europa League.

FC Midtjylland har tidligeret slået Southampton ud i dette års Europa League, men på torsdag kommer de for alvor på en svær opgave, når Manchester United gæster MCH Arena.

Det bliver en stor oplevelse for alle FC Midtjylland-spillere, men det bliver især en kæmpe oplevelse for Mikkel Dueland, da han har en stor drøm om at spille i Manchester United.

Den 18-årige angriber, som ifølge Ekstra Bladet afviste Liverpool i sommer, er dog opsat på at sende sin yndlingsklub ud af Europa League.

- Jeg har været United-fan, siden jeg var en lille dreng, hvor jeg havde plakater og halstørklæder over det hele på mit værelse. Min fætter spillede for det danske ungdomslandshold mod Wayne Rooney og fik hans trøje til mig. Den har jeg haft oppe at hænge i lang tid, siger Duelund til Daily Mirror.

- Nu står jeg selv overfor ham i en vigtig kampe. Det er vildt som fan, men som spiller tænker jeg ikke over det. Mit fokus er på kampen, og jeg er ikke fan i denne situation. Jeg er en spiller, der vil gøre alt for at slå modstanderen.

- Min ultimative fodbolddrøm er at spille for Manchester United, men lige nu har jeg ambitioner om at slå det hold, jeg elsker, ud af Europa League, slutter Duelund.