FCM-profil kan blive en del af engelsk transfer-cirkus
Foto: Claus Bonnerup / Polfoto
Premier League

FCM-profil kan blive en del af engelsk transfer-cirkus

FC Midtjyllands forsvars-general Erik Sviatchenko er på blokken hos Premier League-klubben Everton.

Transfer Deadline Day rykker nærmere og nærmere og FC Midtjyllands Erik Sviatchenko kan ende med at blive en del af de sidste-øjebliks handler, der altid kommer i Premier League. 

FC Midtjylland-profilen meldes på blokken hos Everton, der jagter forstærkninger til forsvarskæden og som i disse dage har fået stor opmærksomhed i forhold til den mulige handel med Chelsea om forsvarsspilleren John Stones.

Stone er på ønskelisten hos de engelske mestre fra Chelsea, der indtil videre har fået to bud afvist i Everton. Men Stones selv ønsker at skiftet til Chelsea skal blive en realitet og indleverede tirsdag derfor en såkaldt transfer request, hvor han skriftligt har bedt Everton-ledelsen om at blive solgt.

Onsdag aften slog manager Roberto Martinez fast, at John Stones fortsat ikke er til salg i hvad han kalder for et transfer-cirkus, men kender man det engelske transfermarked ret, er det sidste ord langt fra sagt i den sag. 

Ender Stones alligevel med at blive solgt, kan det betyde, at Everton gør alvor at interessen i Erik Sviatchenko og bruger en del millionerne fra Stones-salget til at sende til Herning og sikre sig FCM-spilleren.

Det lader dog til, at klubben under alle omstændigheder vil have styrket forsvarskæden - Stones-salg eller ej - så når FC Midtjylland  torsdag aften spiller retur-opgør mod Premier League-holdet Southampton om at sikre sig adgang til Europa League-gruppespillet kan det meget vel være med repræsentanter fra Everton på tribunen på MCH Arena.