Fellaini: Jeg er ikke en svinsk spiller
Foto: Polfoto
Premier League

Fellaini: Jeg er ikke en svinsk spiller

Marouane Fellaini forklarer, at han ikke går på banen for at skade sine modstandere.

Marouane Fellaini har været udsat for meget kritik gennem de seneste uger. Også efter Manchester Uniteds første kamp mod Liverpool i Europa League var der stor kritik af den belgiske landsholdsspiller. I kampen på Anfield sendte belgieren to albuer afsted mod Emre Can i en nærkamp og i det omvendte opgør på Old Trafford fik Dejan Lovren også også en albue af den store belgier. 

Den tidligere topdommer Howard Web har efterfølgende været ude med hård kritik af Marouane Fellaini, men hovedpersonen afviser, at han er en beskidt fodboldspiller:

- Jeg er ikke en beskidt fodboldspiller, som går på banen for at skade min modstander. Hvis du vil vinde kampen er du dog nødt til at være aggresiv i duellerne, siger belgieren til BBC Sport. 

- Jeg giver ikke folk en albue med vilje, men fordi jeg spiller fysisk. Sådan er den engelske spillestil generelt, men jeg er ikke en svinsk fodboldspiller, slutter Marouane Fellaini.