Ferguson: Chicarito har altid drømt om Real
Illustration
Premier League

Ferguson: Chicarito har altid drømt om Real

Alex Ferguson er sikker på, at Javier Hernandez får succes i den spanske hovedstadsklub.

Det kom bag på mange, da Javier Hernandez skiftede fra Manchester United til Real Madrid på en et-årig lejeaftale. Men nu modtager det mærkværdige skifte støtte fra en Manchester-klubbens største legender.

- Han vil komme til at gøre det godt i Madrid. Jeg er sikker på, at han vil score mange mål. Han er meget fokuseret, og han har aldtid drømt om, at spille for Real Madrid, udtaler Sir Alex Ferguson.

Ferguson hentede selv den lille mexikaner til England, da han i 2010 skiftede fra Guadalajara i hjemlandet til Manchester United. Real Madrid har i lejeaftalen sikret sig en købsoption på angriberen, der har scoret 37 mål i 101 kampe for briterne.