Fischer har gennemført lægetjek: Præsenteres formentlig i morgen
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Premier League

Fischer har gennemført lægetjek: Præsenteres formentlig i morgen

Viktor Fischers skifte til Middlesbrough nærmer sig for alvor efter kantspilleren har gennemført sit lægetjek.

Viktor Fischer kan meget snart kalde sig Middlesbrough-spiller. 
 
I hvert fald melder den engelske avis Gazette Live og dennes troværdige journalist Jonathon Taylor, at Viktor Fischer i dag har gennemført et lægetjek med klubben fra det nordlige England. 
 
Den danske landsholdsspiller tager dermed et nyt step i karrieren efter at have været hos Ajax i 2011 og har været i den hollansdke klub i fem år. Tidligere har han spillet ungdomsfodbold for blandt andre Viby, AGF og FC Midtjylland. 
 
Gazette Live skriver endvidere, at man blot nu venter på den officielle bekræftelse fra Middlesbrough, der denne sæson rykkede op i Premier League fra Championship. 
 
Middlesbrough forventes at bekræfte i aften eller i morgen.