Flot fødselsdagsgave til Wenger: Arsenal gennemtævede Everton
Foto: Getty Images
Premier League

Flot fødselsdagsgave til Wenger: Arsenal gennemtævede Everton

Everton-manager Ronald Koeman havde ikke meget kørende for sig mod Wengers Arsenal søndag eftermiddag.

Manager Arsene Wenger fik en perfekt fødselsdagsgave på sin 68 års fødselsdag søndag, da han sammen med Arsenal var på besøg hos Everton i Premier League. Her blev det nemlig til en flot 5-2-sejr for London-klubben.

Det var dog Everton, som kom bedst fra start i kampen, da hjemvendte Wayne Rooney gjorde det til 1-0 for hjemmeholdet efter 12 minutters spil. Udligningen fra Arsenal kom fem minutter før pausen, da Monreal sendte en ripost i netmaskerne.

I anden halvleg stod der Arsenal på det meste, og Mesut Özil kunne få minutter efter pausen bringe sin klub i front. Det blev ikke meget bedre for Everton, da Evertons Gueye fik sit andet gule kort og dermed rødt.

Det blev fulgt op af scoringer fra Lacazette og Ramsey, og så var kampen sådan set lukket. Dog fik Niasse reduceret for Everton i overtidens tredje minut. Arsenal var dog ikke færdige, og Alexis Sanchez gav publikum et mål at gå hjem på til 5-2 for Arsenal.

Sejren betyder, at Arsenal er på femtepladsen med ni point op til Manchester City på førstepladsen.