Video : Tipsbladet
Premier League

To flotte mål sikrede Chelsea sejren

Chelsea vandt sikkert 2-0 over Hull, der ikke ville noget. Både Willian og Diego Costa scorede nogle imponerende mål.

På to smukke mål af Willian og Diego Costa vandt Chelsea 2-0 på udebane over Hull, der ikke lignede nogen, som havde lyst til at vende kampen. 

Hverken hjemmeholdet, Hull, eller gæsterne fra Chelsea formåede at lægge et ordentlig tryk på modstanderen i kampens første 45 minutter. Begge hold havde flere indlæg, men ingen af holdende var tæt på at score.

Hull havde meget travlt med at stå godt i kæderne, og Chelsea havde slet ikke løsningen til at låse dem op.

I anden halvleg var Diego Costa ustyrligt tæt på at gøre det til 1-0 til Chelsea, da han efter en fejl fra Livermore kommer forbi Hull-målmanden, inden han sparkede den på stolpen.

Kort efter gjorde Willian det så til 1-0. En opspilsfejl fra Hull ender med, at Willian står med bolden på kanten af feltet. Her kæler han den fra stående helt op i krydset uden chance for målmanden.

Chelsea havde tilsyneladende fået smag for netop det hjørne af målet, for der kun fem minutter mere, før Diego Costa også sendte en bold op i krogen. Efter en tur fra Matic og et blokeret skud endte bolden for fødderne af Costa, der laver en sand kopi af Willians mål.

Det blev dermed anden gang i denne Premier League sæson, at Chelsea hold clean sheet.