Fødderne skal holdes på jorden: United-talenterne må ikke klæde om med de voksne
Foto: Polfoto/Jon Super
Premier League

Fødderne skal holdes på jorden: United-talenterne må ikke klæde om med de voksne

Spillere som teenageren Marcus Rashford får ikke lov at klæde om i førsteholdets omklædningsrum på Manchester Uniteds træningsanlæg Carrington.

Marcus Rashford, der scorede det afgørende mål i sidste søndags Manchester derby på the Etihad Stadium, har i løbet af den seneste måned scoret imponerende fem kasser selvom han blot er 18 år og aldrig før havde spillet førsteholdsfodbold. 

Til trods for, at 18-årige Rashford af flere omgange mere eller mindre har reddet Manchester United - så har den 18-årige angribersensation, og resten af Louis van Gaals unge debutanter i denne sæson, endnu ikke optjent sig rettighederne til at sidde blandt de ældre spillere på klubbens Carrington-træningsanlæg. Det skriver Sunday People. 

Den hårde cheftræner Louis van Gaal insisterer nemlig på, at Rashford og andre unge førsteholdsspillere som Guillermo Varela, James Weir, Joe Riley, Donald Love og Regan Poole skal klæde om i U/21-holdets omklædningsrum med spillere i deres egen aldersgruppe. 

Efter at have glædt om kan Rashford og resten af Louis van Gaals unge spillere så tilslutte sig spillere som David de Gea, Juan Mata, Michael Carrick, Daley Blind, Morgan Schneiderlin og Anthony Martial på førsteholdets træningsbane. Dette endda til trods for, at en spiller som Guillermo Varela er ældre end Anthony Martial. 

Ikke desto mindre skal U/21-spillerne efter en overstået træningssession vende tilbage til U/21-holdets omklædningsrum - og det samme sker, når der skal spises frokost. De unge spillere sidder med spillere i deres egen aldersgruppe, mens de ældre spillere spiser frokost sammen. 

Louis van Gaal, hans assistent Ryan Giggs og Manchester Uniteds nye akademichef Nicky Butt vil nemlig have, at deres unge stjernespillere skal holde sine fødder solidt plantet på jorden, og ønsker ikke at give fremtidens stjerner alle privilegierne ved førsteholdsfodbold med det samme.