Forgæves Cahill-kup af United

Gary Cahill bliver Chelsea-spiller i løbet af onsdagen. Manchester United forsøgte at overhale rivalerne indenom i kampen om forsvarsspilleren, men det lykkedes ikke.

Chelsea sikrer sig vinterens første forstærkning, når de senere på dagen skriver kontrakt med Boltons engelske landsholdsforsvarer, Gary Cahill. Det beretter Sky Sports News.

Allerede i december måned nåede Chelsea til enighed med Bolton om en transfersum, men Cahills personlige betingelser har voldt større problemer. Nu er parterne imidlertid nået til enighed, og 26-årige Cahill kan præsenteres på Stamford Brigde.

Sky Sports News beretter endvidere, at Manchester United var klar til at kuppe Chelseas køb af en af engelsk fodbolds fremmeste midterforsvarere, men Sir Alex Ferguson måtte se sig slået af rivalerne fra London, der betaler 63 millioner kroner for Gary Cahills eftertragtede underskrift.

Seneste nyt på tipsbladet.dk