Fulham forlænger med gammel målmand

Fulham forlænger med den anden ældste målmand i Premier League, da man har givet Mark Schwarzer en etårig kontraktforlængelse.

Den rutinerede australske målmand Mark Schwarzer kan i dag glæde sig over, at han har underskrevet en etårig kontraktforlængelse med sin klub, Fulham.

Mark Schwarzer, der det sidste stykke tid har været ude med en skade, har nemlig sat sin signatur på en kontrakt, der udløber sommeren 2013.

- Jeg nyder fodbolden mere end nogensinde før, siger Schwarzer ifølge FOX Sports om kontraktforlængelsen.

Dermed vil den 39-årige Schwarzer spille i London-klubben, imens han er 40 år. Han er dog ikke den ældste målmand i Premier League, i det Brad Friedel, som spiller i Tottenham, er syv måneder ældre end Schwarzer.

Seneste nyt på tipsbladet.dk