Fulham håber stadig på Gignac

Fulham håber at kunne hente Gignac i fremtiden, formentlig i næste transfervindue. Foto: Scanpix
Fulham fik ikke Andre Pierre Gignac til klubben i dette transfervindue, men manager Martin Jol håber, det lykkes til vinter.

Marseille-angriberne Andre Pierre Gignac var ikke langt fra et skifte til engelske Fulham i det nyligt lukkede transfervindue, men den ønskede lejeaftale kom aldrig i stand. Imidlertid har Fulham-manager Martin Jol tilsyneladende ikke opgivet håbet om at hente franskmanden til London.

- Da vi havde fået spilleren til London, troede vi på, at vi kunne få ham på en lejeaftale, men Marseille bestemte sig for, at de gerne ville have ham tilbage. Men nu har vi etableret en god kontakt til spilleren og klubben, så vi må se, hvad der sker i fremtiden, siger Jol til the Fulham and Hammersmith Cronicle.

Det betyder efter alt at dømme, at Fulham vil gøre hoserne grønne hos Marseille igen i vinter-transfervinduet. Andre Pierre Gignac har ikke haft meget gang i målscoringen, siden han kom til Marseille fra Toulouse i 2010.

Seneste nyt på tipsbladet.dk